Razorbacks fortsat ubesejret

Lørdag eftermiddag spillede Razorbacks sidste kamp inden en lang sommerpause. Det er kun 14 dage siden Razorbacks sidst spillede imod Kronborg Knights, og holdet var storfavoritter til gårdagens kamp. Allerede inden kampen blev fløjtet igang var der udsigt til en lang eftermiddag for spillerne fra Knights - da der var kun 18 af deres spillere, der havde taget turen over storebælt.

Der var en del af Razorbacks startere, der ikke var omklædt til dagens kamp pga. småskader. Richie Rosabella og Simon K. Jensen manglede på den defensive linje, og LB Erik Nejsum var heller ikke i aktion.

1. Halvleg
Razorbacks skulle modtage kick-off, og den første offensive serie startede på egen 28 yard linje. Forventningerne til en hurtig scoring blev indfriet, da RB Mads Gregersen sikrede de første 6 point på et 6 yard løb til endzone. Kenneth Jensen sparkede sikkert ekstra pointet til stillingen 7-0.
Kronborg havde svært ved at flytte bolden på deres første drive, og måtte sende punteren på banen efter kun 3 plays. Hjemmeholdets andet drive startede på egen 21 yard linje, og et godt mix af kast og løb førte holdet hurtigt ned af banen. RB Geoffrey Lewis sluttede det lange drive af med et 4 yard løb til endzone, og efter Kenneth Jensen´s ekstra point var stillingen 14-0.

Kronborg havde lavet lidt justeringer på deres offence, og flyttede bolden på andet drive. Det blev dog brat stoppet da DE Henning Jensen og DT Magnus Thomsen, sackede Knights QB Scott Boer, for et loss på 8 yards. De måtte igen sende punteren på banen, og aflevere bolden til den offensive maskine fra Razorbacks. 3. drive fra hjemmeholdet, endte også med en scoring, da en velspillende QB Shane Jackson fandt en helt åben WR Thomas Linnemann på et 30 yard touchdown. Kenneth Jensen sikrede igen ekstra pointet til stillingen 21-0.

Knights fik endelig lidt gang i deres offensiv på deres 4. drive - dog hjulpet godt på vej af 30 penalty yards fra Razorbacks - og Knights RB #32 scorede udeholdets første touchdown og reducerede til stillingen 21-6. Knights valgte at gå efter to point i stedet for at sparke field goal, men det skulle vise sig at være en forkert beslutning. Knights QB Scott Boer bliver interceptet af CB Jeppe Okholm, som tager bolden 99 yards til Knights endzone, og dermed er det Razorbacks der indkaserere de to point, og derfor udbygger føringen til 23-6.

Razorbacks QB Shane Jackson var blevet udskiftet med QB Peter Linnemann på det efterfølgende drive, men en misforståelse imellem Thomas og Peter Linnemann resulterede i en interception af Knights CB Simon Robinson, som først bliver taklet på 50 yard linjen. De får dog ingen ting ud af den fordelagtige position, og må punte bolden.
Razorbacks QB Peter Linnemann kaster endnu en interception til CB Simon Robinson - bolden bliver dog tabt da Robinson løber ind i den tunge OL Bjørn Kock fra Razorbacks - Knights er hurtigt over bolden og de har sikret deres anden turnover i første halvleg. Der sker ikke mere inden pausen.

2. Halvleg
Det første play hjemmeholdet havde i anden halvleg, var et BIG PLAY af RB Geoffrey Lewis! Han løb bolden 80 yards forbi samtlige Knights spillere, der ikke kunne følge med den hurtige RB, og stillingen var nu 29-6. Ekstrapointet blev til to point, da Thomas Linnemann efter et dårligt snap valgte at tage sagen i egen hånd, og kastede bolden til TE Christian "Kedde" Andersen. Stillingen 31-6.

Det var tydelige tegn på træthed på Knights holdet, og det virkede ikke som om de havde mere at give i kampen. Deres offensive serie endte i et punt, og Razorbacks sendte igen offence på banen. Et drive der endte med et 7 yards løb af RB Mads Gregersen til stillingen 37-6. Ekstra pointet blev misset af Kenneth Jensen.
Knights offence havde store problemer med at stoppe den stærke D-line fra Razorbacks, og QB Scott Boer tog et par store hits fra bla. DE Henning Jensen og LB Kris Riis-Nielsen. Knights puntede bolden fra egen 22 yard linje, og sendte deres trætte defence på banen.

Den offensive maskine fra Razorbacks fungerede stadigt, og QB Peter Linnemann fandt en helt fri WR Thomas Pedersen på et 19 yard kast. Razorbacks havde igen problemer med snappet på det efterfølgende ekstra point, og Thomas Linnemann måtte igen kaste bolden i endzone - denne gang til LB Kris Riis-Nielsen, og måltavlen sagde nu 45-6.

Knights er igen i boldbesiddelse, og de forsøger at skabe noget med et option play, hvor QB Scott Boer vil pitche bolden til deres RB - bolden bliver fumblet og DE Henning Jensen sikrer hurtigt bolden på Knights 27 yard linje.

På det efterfølgende spil finder QB Peter Linnemann storebror WR Thomas Linnemann på et 27 yard kast til stillingen 52-6 efter et vellykket ekstra point.

Knights er løbet tør for kræfter, og QB Scott Boer er presset af den defensive linje fra hjemmeholdet - det resulterer i en interception af Jeppe Okholm, der bliver taklet på Knights 35 yard linje. Det efterfølgende spil, bliver et 35 yard løb til endzone af RB Mads Gregersen, til slutresultatet 59-6 efter Kenneth Jensen sikkert sparker ekstra pointet.

Razorbacks fik prøvet en del nye ting i kampen, og særligt kastespillet er ved at fungere optimalt. Det er en god fornemmelse at gå til sommerpause med 6 storsejre, men det betyder ikke at spillerne skal holde fri i 2 måneder. Tværtimod bliver der trænet hen over sommeren, så holdet fortsætter formkurven og er klar når efterårs sæsonen starter d. 7. august.
Der skal lyde en stor ros til Head coach Erik Nejsum. Vi er stolte af resultaterne, men sidste års chok nederlag i finalen bliver stadig husket i Vejle - og derfor vil der ikke bliver slækket på trænings indsatserne. WE WANT IT BACK!

FUN FACTS:
- Razorbacks har i sæsonens første 6 kampe scoret 48,6 point pr. kamp.
- Razorbacks har kun tilladt 6,3 point pr. kamp.
- Det er nu over 5 år siden at Razorbacks har tabt en hjemmekamp (18. Juni 2005), og det må siges at være en flot rekord som nok aldrig bliver slået.
- Det var 7 forskellige spillere for Razorbacks der sikrede de 59 point i kampen.

Score summery:
- Mads Gregersen 7-0
- Geoffrey Lewis 14-0
- Thomas Linnemann 21-0
- Knights #32 21-6
- Jeppe Okholm 23-6
Halvleg
- Geoffrey Lewis 29-6
- Christian "Kedde" Andersen 31-6
- Mads Gregersen 37-6
- Thomas Pedersen 43-6
- Kris Riis-Nielsen 45-6
- Thomas Linnemann 52-6
- Mads Gregersen 59-6


facebooj

Razorbacks
vs.
Gold Diggers


Lørdag d. 4. september
kl. 15.00